Burgermeisters

Burgermeisters

Partyband

I en verden hvor Peter Belli, Thomas Helmig og Lille Palle sad på regeringsmagten, ville Lars Hansen være kulturminister og The Burgermeisters skulle toppe samtlige kulturkanoner.

Frontmanden Lars Hansen, som i sin folkeregisteraddresse bærer titlen "Baron Hansen" er entertaineren, der bringer humør, swingness og falsk fællessang til folket. En folkelig rock 'n' roll-konge in spe, der favner sit publikum og brystføder dem, til de sprækker. Bag ham spiller et orkester, som elsker deres forsanger, og som vil bære ham på hænder og fødder, indtil succesen er i hus - og det kommer den, ALTID.

"Man kan ikke sætte de her drenge i faste rammmer - de vil simpelthen sprænge dem, koge suppe på dem og sende dem tilbage, hvor de kom fra. Det svinger simpelthen som ind i helvede, og når man som Lars Hansen formår at forene unge nørrebro'ere og midaldrende storbybohémer med café latte-skæg i varm omfavnelse, er vi blevet begejstret gang på gang, når der har været proppet til bristepunktet. Det er musikalsk underholdning i absolut særklasse - det er vildt og samtidig bedårende sympatisk som ikke kan puttes i nogen bestemt kasse."
Mikkel Bendtsen, musikansvarlig på Nørrebro Bryghus.

Lars Hansen & The Burgermeisters er et klassisk 5-mands rock 'n' roll-orkester, der vil ha' elguitar, saxofon og ikke meget andet. Alligevel er formerne aldrig faste, og man vil opleve drengene bytte instrumenter, lave street parade a la New Orleans, inddrage publikum og få dem til at synge med på sange, de troede, de havde glemt. Det er en tsunami af velspillende underholdning med høj energi og humor.

Det rygtes hurtigt, når der langt om længe er kommet et orkester, der spiller op til fest, som om de havde betalt for samtlige kuverter selv. De gider simpelthen ikke køre land og rige rundt for at levere tandløs underholdning, som er glemt 2 dage efter - den skal have én over nakken, og The Burgermeisters har et ansvar for deres del af festen, som de altid lever op til.

Den stigende efterspørgsel fra festivaler og private med friværdien nogenlunde intakt, har medført, at Lars Hansen & The Burgermeisters også kan hyres i fordoblet tilstand med fuldt udtræk på blæsersektionen og høj strøm på klaviaturet.


70203648

NKMusic.dk
Email: mail@nkmusic.dk

Book Burgermeisters Arrangementsdato Tidspunkt Lokalitet Lukket Offentligt

Arrangør Navn Adresse Postnr/by Email Telefon Eventuelle spørgsmål Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- dette er for at undgå spam.

Nyhedsbrev

Modtag aktuelle nyheder på email

Afmeld nyhedsbrevet her!